Mentor forklarer og elev lytter
Nina Illum Nørregaard
Kommunikations- og marketingansvarlig hos MentorDanmark
Indholdsfortegnelse Eksamen 28. marts 2023 Læsetid: 8 min.

Sådan foregår mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamen kan foregå på forskellige måder alt efter uddannelse. Fælles er, at den kræver et stort fokus og grundig forberedelse.

Den mundtlige eksamen kan variere alt efter uddannelse. Ved nogle mundtlige eksaminer skal man først trække et spørgsmål, og herefter har man tid til at forberede fremlæggelsen. Efter forberedelsen præsenteres emnet, som man skal eksamineres i for censor og lærer. Lærer og censor stiller dig herefter spørgsmål for at få dig til at uddybe de budskaber, du allerede har præsenteret for dem og for at finde ud af, om du har en forståelse for stoffet, kan bruge det i praksis, reflektere over det samt sætte det i perspektiv. Forestil dig, at det er en form for dialog mellem jer.

Andre mundtlige eksamensformer kan udforme sig i, at man skal holde et oplæg om et givent emne, man har forberedt sig på i forvejen. Det kan være på baggrund af en rapport eller en større opgave.

Gældende for alle former skal man til den mundtlige eksamen præsentere et givent fokus, vise sin viden og evne til at tænke klart og hurtigt under pres, og det kræver forberedelse. Uanset formen er der mange aspekter, man skal have styr på til den mundtlige eksamen. Med den rette eksamensforberedelse og gode strategier øger man sine muligheder for succes.

Forberedelse til den mundtlig eksamen

Der er mange aspekter, der skal styr på til den mundtlige eksamen, og det kan for mange være svært at mestre. Det fører ofte til nervøsitet, søvnløse nætter, og i sidste ende kan det føre til en dårlig karakter. Med eksamenshjælp fra en mentor skabes overblik og trænes eksamenssituationer, indtil de vigtigste begreber og pointer sidder på rygraden, og der er skabt tryghed og forståelse – så du bliver klar til at gå til eksamen. Du kan få hjælp både fysisk og online, og vi matcher din mentor ud fra dine behov og interesser.

Øv dig på din præsentation og formidlingsteknik

Øvelse gør mester. Når du øver dit mundtlige eksamensoplæg, bliver du mere sikker i både indholdet og rækkefølgen, og eksamensoplevelsen vil også blive mere tryg. Det er en god idé at øve din mundtlige eksamen med dine klassekammerater, et familiemedlem eller foran spejlet. Du kan også optage dig selv, så du bliver opmærksom på din stemmeføring og tempo. Når du tager tid, mens du øver din eksamen, sikrer du, at du ikke taler for lang tid eller pludselig har meget tid tilovers.

Det kan også være en god idé at øve sig på at besvare spørgsmål, som du kunne forestille dig, ville blive stillet af enten lærer eller censor til den mundtlige eksamen.

Gymnasieelev læser i en skolebog

På dagen for den mundtlige eksamen

Der findes mange gode råd, som du kan bruge på dagen, hvor du skal til den mundtlige eksamen, og du finder vores oversigt over vores gode råd til eksamen her.

Er du nervøs for at gå til mundtlig eksamen, kan du forsøde din morgen med gode og behagelige ting, der gør dig glad og beroliger dig. Hvis du først skal til eksamen sent på dagen, skal du lave ting, der får dig til at slappe af. Det kan være, at du finder ro i at løbe en tur i den friske luft eller tage et langt bad. Tænk på dig selv og gør det, du har allermest brug for.

Det er helt naturligt at blive nervøs til eksamen. Det er dog vigtigt at minde sig selv om, at din lærer og censor er der for at hjælpe dig. Stiller de et spørgsmål, som du har svært ved at svare på, kan du bede dem om at spørge på den anden måde. Lad ikke din nervøsitet kontrollere dig – men acceptér den. Ændrer din nervøsitet form, så den kommer til at ligne eksamensangst, er det en rigtig god idé at få hjælp.

Efter den mundtlige eksamen

Når du er færdig med den mundtlige eksamen, er det en god idé at dele din oplevelse med andre. Du kan vende oplevelsen med dine klassekammerater eller din familie. Når du evaluerer eksamenssituationen, vil du få afsluttet en intensiv arbejdsproces, og det kan føles rart.

Du kan også evaluere din mundtlige eksamen selv ved at bruge 15 minutter på at skrive alle dine gode og dårlige erfaringer med eksamen ned, så du er bevidst om, hvad du skal gøre anderledes til næste gang. Det kan også være en fordel af bede enten din lærer eller censor om feedback, så man kan lære af sin erfaring.

Bruger man sine erfaringer rigtigt, bliver man bedre og bedre til både at læse og gå til mundtlig eksamen.

Fem stjerner: "Fem stjerner! Vores datter var i risiko for at dumpe til sin matematik eksamen i 2.g. Hun fik hjælp fra Mads, som er fantastisk dygtig. Han er velfunderet i matematikken og kan forklare det, så det kan forstås. Han er desuden meget struktureret og altid velforberedt til undervisningen. Vores datter har netop fået 10 i skriftlig mat og 12 i mundtlig. Vi er alle så glade og taknemmelige. Helt utroligt!"

Søger du hjælp til mundtlig eksamen?

Hos MentorDanmark tilbyder vi kvalitetssikret eksamenshjælp i alle fag – både fysisk og online. Vores mentorer står klar til at hjælpe med struktur og overblik, læseplaner, genopfriskning af pensum, selvsikkerhed samt støtte og forberedelse til den mundtlige eksamen. Alle mentorer har fået 10 eller 12 i deres undervisningsfag og screenes for deres pædagogiske færdigheder.

Eksamen

Se alle

Føler du stress i eksamensperioden?
Kender du dét, din appetit er forsvundet, du har svært ved at sove. Di..
7 uundværlige eksamenstips
Det er vigtigt, at du planlægger din læseferie og strukturerer din tid..
Sådan kan du hjælpe dit barn op til eksamen
Dit barn bliver gradvist mere frustreret over eksamen, men hvad kan du..
7 tips til en god eksamen fra superstudenterne
Her får du 7 gode råd til, hvordan du når dine mål, så du får den kara..
Sådan forbereder du dig til en skriftlig prøve
Gør de skriftlige prøver dig nervøs? Prøv at læse med her, for du er i..
Sådan får du mest ud af din læseferie
Dette indlæg handler om, hvordan du på bedst mulig vis kan få udnyttet..
Sådan scorer du topkarakterer til dine skriftlige eksaminer
Det første, du skal vide om skriftlige eksaminer, er, at forberedelse ..
Planlæg din læseperiode og få den karakter, du fortjener
Din læseperiode er begyndelsen til at få den karakter, du fortjener. ..
Sådan overlever du din 24-timers eksamen
Du skal op i en 24-timers eksamen, men hvordan er det nu lige, du gør ..
Det skal du vide om NV eksamen
Du føler kun lige, at du er startet i grundforløb, og pludselig skal d..
Det skal du vide om AP eksamen
Du føler kun lige, at du er startet i grundforløb, og pludselig skal d..
10 tips og tricks til den skriftlige eksamen
Du sidder måske allerede og får svedige håndflader, nervøse tanker og ..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.